Passiv tosproget

Han var en værre fakkeløjser. Sådan sagde min far en dag. Da jeg spurgte, hvad det var, svarede han, at det var en slags fusentast. Dét ved jeg, hvad er. Ikke mindst efter Dansk sprognævn for nogle år siden satte ordet på en liste over ord, der var på vej ud af det danske sprog. Så gik der sport i for mig at bruge ordet. Ord kan være sjove. Jeg trækker tit på smilebåndet. Det er en rigdom at kunne udtrykke sig farverigt.
Men ham fakkeløjseren, han var en farende svend, som havde kastet hjertet/blikket eller måske rettere noget fra bukserne over på købmandsfruen den gang, min far var barn. Og så var der det med bukserne, for min farfars fine bukser havde hængt til tørre udenfor, og så var fakkeløjseren kommet forbi og havde stjålet dem nok for at imponere sit hjertes udkårne.
Angående beklædningsgenstande, så blev jeg spurgt, om jeg havde fået nyt plis. Da jeg kiggede lidt spørgende, fik jeg at vide, at det allerfineste tøj jo var æ stads. (stadstøjet) Det pæne hverdagstøj var æ plis, og det man kun gik i derhjemme var æ pøge. Tænk at man kan gradbøje tøj på den måde. Jeg må frydes.

Jeg har aldrig tænkt over, jeg skulle tale med dialekt. Det er jo i mine øjne alle de andre, der gør det. Jo, måske lige tonefaldet og et par af vokalerne kunne være lidt anderledes, men ellers ikke. Men så fandt jeg ud af, at andre ikke brugte det at løske. Det kunne godt være, de gjorde det, men så kaldte de det at fiske, hvis man kun tog lakridserne i slikposen eller undlod tomaterne i den blandede salat.
Til en skolekoncert i Sønderjylland spurgte et af børnene mig om, hvorfor jeg både snakkede som De Nattergale og Dronning Margrethe. Meget præcis hørt, når man tænker på, at min far kommer fra Vestjylland, og min mors familie er fra Skanderborg. SkAnderborg med det dybe ”bagtunge-A”. Det samme ”a” bruger jeg også i allerbedst og campingvogn. Jeg har noteret mig, at sådan taler Dronningen og Povl Dissing også, så det vil jeg blive ved med.

Jeg har en veninde, som siger, at min far taler jysk på fuld tid. Fuld tid kan nok også gradbøjes, for far går mere op i kvalitet end i kvantitet, når det drejer sig om ord.
Han og naboen kunne godt sidde længe sammen og bare læse avis uden at sige noget. Som min far en gang forklarede, så var de gode til at være alene sammen. Jeg gik nogle gange og ventede på, om de så ville sige Nå, men vi snakkes ved. Men den kom aldrig.
Nå ja, og angående tid så er årle og silde også almindelige ord i mit barndomshjem. Nu hører man mest ordene i gamle sange, og ordene står forklaret i flere sangbøger.
Far har mange flere bøjninger end os andre: Vandhanen den drap, man kan få flere grød, flere supp’, og det hedder et glas og to glasser.

Min farmor snakkede om kage (franskbrød) og om fin kage (kage) Det giver god mening ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt.
Hæjsen er også et godt ord. (ellers)
Min mor var sikker på, at havde jeg været en dreng, så skulle jeg ikke have heddet Jens. For de’ wi hæjsen wær træls, om man blev ujens. (uvenner)
En jul for snart mange år siden fortalte min søster om sms-forkortelser. Man kunne f.eks. skrive d r i stedet for det er. Kort tid efter var mine forældre til julefrokost. Jeg havde lovet at hente dem, og senere på aftenen modtog jeg den indtil videre eneste sms, min far har skrevet. Der stod kort og godt A v jæm.
 

Jeg plejer at tænke, jeg er er passiv tosproget.

7 Comments

  1. Judy siger:

    Hahaha, Mette, hvor er det sjovt og oplysende. Hæng endelig i med at bevare og bruge dialekt, sprog er SÅ nuanceret når dialekterne får lov at brænde igennem 👍😘😇💖🎶

    Liked by 1 person

  2. Søren Steen Hansen siger:

    Det med passiv tosproget er vi flere der er. Min mormor var fra Skanderborg og drev sammen med morfar Johannes et mindre landbrug i Rimmerslund. Da de var midt i trediverne døde han og hun tilbragte de sidste 50 år af sit liv på Fyn, uden at annekterer den mindste antydning af det fynske sprog. Indtil jeg kom i skole blev jeg jævnligt passet af hende og har både hørt og formentlig også brugt de fleste af de eksempler du nævner.

    Like

  3. sadyhr siger:

    Og lingvisten vil hermed konstatere, at du er aktivt tosproget, hvis du kan skifte mellem din dialekt og din regiolekt eller rigssproget. Hvis du taler en skønsom blanding; men ikke skifter mellem dem, er det din ideolekt, og sådan en skal man heller ikke kimse ad.

    Like

  4. Jytte Mortensen siger:

    åh … det er så fedt at læse – du kan det der med sproget … jeg er fra Sønderjylland – men jeg kan desværre ikke snakke sønderjysk, kun et lille “melodi” i sproget fortæller om jeg snakker med en anden sønderjyde … eller er hjemme i Tønder! 😉

    Like

  5. Susanne siger:

    Dejlig beskrevet, Mette 🙂 For mig var argumentet “hvis man kan tale både thybomål og rigsdansk” nok til, at mine børn blev opdraget tosproget (dansk og tysk), selvom sundhedsplejersken advarede kraftigt imod den sprogforvirring, som de stakkels børn ville blive udsat for. Men ak, hun havde ikke ret, for at være flersproget blev en gave, for sprog viste sig også at være livsanskuelse. Lige præcis, som du beskriver f.eks. med plis. pøge og stads eller kage og fin kage. Det siger bare så meget om hvordan man opfatter livet. Tak for fortællingerne!!

    Liked by 1 person

  6. Jonna Pallisbo siger:

    Wouwwww Mette Kathrine, sidder lige og læser et ældre indlæg om ord, jeg genopdagede mange af mine egne ord, mine børn bruger nogle af dem, bla løske. Mette Kathrine, var en fornøjelse at læse.

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: