Hvem er egentlig dansk?

Dwight, Kristian og jeg skulle spille til Tivolifest i Elk Horn, Iowa. Det er så mange år siden, så hverken Brødrene Price eller Danmark på prærien havde været forbi, og jeg havde ingen anelse om, hvad der ventede os.
Der er 2 små byer, der hænger sammen og på vej igennem dem, kom vi forbi Den lille havfrue ude i gadekærret, Landmandsbanken, Dannebrogsmalede bænke, et rødt skilderhus nede ved brandstationen og sidst men ikke mindst møllen fra Nørre Snede, som stod midt på torvet. Til morgenmad fik vi den meget kendte ret: medisterpølse og æbleskiver og til frokost en slags tilnærmet smørrebrød.
Folk ville utrolig gerne snakke, og nogle af de ældre talte stadig Morten Korch-dansk. De unge gik til folkedans, og vi så en meget langsom udgave af Den toppede høne. Én kunne 2. stemmen til Hils fra mig derhjemme, og den hørte vi også.
Da vi havde spillet, stod der en lang kø. Man kunne tro, de ville have autografer eller købe cd’er, men de havde alle én ting på hjerte: at fortælle om tilhørsforholdet til Danmark.

– Min mor var fra Hjørring!
– Nå, der har jeg også en gang været – dejlig by
!

– Jeg har en gang været i Skælskør.
– Jamen der er også dejligt. De har god marmelade og øl!

osv.

Den mest tankevækkende kom og spurgte, om ikke hun var dansk: Min familie har boet her i 5 generationer og kun fået børn med andre danskere. Hun kunne kongerækken og fulgte med i dansk politik! Hun talte godt nok ikke dansk. Hmmm… jeg kan ikke kongerækken og følger heller ikke helt vildt godt med i dansk politik. Damen overfor mig lignede godt nok noget en amerikaner, men det er bestemt ikke mig, der skal bestemme, om folk er danske. Det har vi folk til…

😲

På vej ud af Elk Horn snakkede vi om, hvor rørende, det var, at være i sådan en lille dansk by midt i USA. Vi snakkede også lidt om, hvad man så tænker om dem fra Vollsmose, som også holder mest på egne traditioner og stadig taler tyrkisk selv i 3. generation.

I Viborg – altså i South Dakota (ja, gæt hvor indbyggerne oprindeligt kom fra) skulle vi spille i forsamlingshuset. Man skulle tro, Lucky Luke bor i Viborg. Hovedgaden er super bred, der er swingdøre indtil forskellige ting, og sheriffen bor lige om hjørnet.
Vi spillede vores koncert for nogle (over)modne damer. Kl. 20.00 var vi færdige, og de gik hjem. Der var ikke meget andet åbent i byen end værtshuset, så der gik vi hen. Øl og musik passer jo ofte fint sammen. Indenfor opdagede jeg hurtigt, jeg var den eneste kvinde. Ikke fordi der var synderlig opmærksomhed fra mændene, men fordi man kunne se, at deres cowboyhatte lå henne på en hylde, mens de selv spillede billard. Vi spurgte oppe i baren, om vi måtte sidde og spille lidt. Det måtte vi ikke! De dersens billardspillende cowboys havde brugt så og så mange penge i jukeboxen, og de skulle have noget for deres dollars. Vi blev enige om, at øl og øl passer også fint sammen. Men da der pludselig var hul i musikstrømmen, tog Kristian lidt overmodigt sin violin op. Først kom der en spydig kommentar om, at det jo ikke var meningen, vi skulle spille, men så kom en mandsling hen og spurgte, om ikke det var os fra forsamlingshuset. Hans mor havde hørt os og havde fortalt, at vi var fra Danmark. Om vi kunne spille Brudevalsen? Den havde han hørt til sine bedsteforældres guldbryllup, og det var den smukkeste melodi, han kunne huske. Jeg fattede mod, for den kan jeg godt, så jeg tog harmonikaen frem. Mandslingens tårer trillede ned ad kinderne. Det næste musikønske var Hvor er min kone? Jeg har siden hen tænkt på, om de to melodier egentlig hænger sammen…
Det næste, der skete, var fri bar til mig og Kristian. Det kan godt betale sig at kunne noget musik fra der, hvor folk kommer fra.

(Hvis man gerne vil læse flere fortællinger, så er man meget velkommen til at følge denne blog 😊)

2 Comments

  1. Judy Ryslander siger:

    I Louisiana boede min husbond og jeg nogle dage privat hos en ældre cajunmusiker, vi var jo derovre for at spille og lære mere cajun. Der er/var stadig store delte meninger om racer. Jeg ved ikke, om det var derfor vores vært havde en ladt revolver liggende ved dobbeltsengens hovedgærde, den seng, han havde overgivet til os, for vi var jo gæsterne. Jeg bad om at få utysket fjernet, altså revolveren.
    Manden boede alene i huset, konen var på plejehjem. Hjemmet bar dog stor præg af hende endnu, idet hendes passion havde været at samle på dukker, og de sad og stod overalt!
    Nå.
    Næste dag kørte vi med vores vært i hans store, gamle amerikanerbil til plejehjemmet, hvor vi havde lovet at optræde for beboerne med noget dansk folkemusik. Bare som en lille tak for værtsskabet. 😊 vi spillede forskelligt blandet og spurgte også efter opfordringer, ud i rummet. Og de ville netop rigtig gerne høre den meget relevante (for vores vært) – Hvor er min kone.
    😊 Nu skal det siges, at det hedder den overhovedet ikke på amerikansk, men at den er et stort hit over there og er af ægte ikke-amerikansk oprindelse Beer Barell Polka (1934) – den blev blot et kæmpet verden over ifm. 2.vk, så vi næsten alle tror, at den hører til vor egen tradition. Den er af tjekkisk oprindelse, se nedenfor.
    Så det undrer mig ikke, at det lige præcis var den, I også hittede med 😉🤗 I ramte mandens bedste og værste erindringer 😇

    Jaromír Vejvoda (28. marts 1902 – 13. november 1988) var en tjekkisk komponist og forfatteren af ​​” Beer Barrel Polka “.
    Vejvoda blev født og døde i Zbraslav . Han lærte at spille fiddlen og flygelhornet i et band ledet af sin far. Senere spillede han disse instrumenter i et militært band. Han begyndte at komponere i 1920’erne, mens han arbejdede som bartender i en pub ejet af sin svigerfar. I 1929 skrev han Modřanská polka opkaldt efter Modřany , en forstad til Prag, hvor den blev spillet første gang. Denne fængende melodi blev et hit og tillod Vejvoda at forfølge musik som en fuldtids professionel. Det blev udgivet i 1934 med tekster Škoda lásky, kterou jsem tobě dala … Forlag Shapiro Bernsteinerhvervet rettighederne lige før 2. verdenskrig og polkaen, nu ” Beer Barrel Polka ” med de engelske tekster “Roll out the barrel …” blev den mest populære sang fra de allierede i Vesten, selvom den originale tjekkiske tekst Har en meget anden betydning og taler ikke om øl. Efter krigen blev populær i hele verden denne polka, i tysk talende lande som “Rosamunde”.

    Like

  2. Jakob Skjernaa Hansen siger:

    Fin historie og gode overvejelser om det med at være “dansk” generation efter generation, Mette Kathrine 😄 Jeg tænke for nylig selv i lignende baner da Dronningen under sit besøg i Argentina besøgte et plejehjem for efterkommere af danske indvandrere, og den samlede danske verdenspresse svømmede over af begejstring over at man stadig efter 100 år i Argentina holder fast i danske højtider og traditioner, madvaner, sange mv. Det skulle bare lige have været et tilsvarende tyrkisk, pakistansk eller somalisk plejehjem i Danmark, så skulle den selvsamme danske verdenspresse nok vide at finde forargelsen frem og tale med store bogstaver om udansk adfærd, hjemstavnsmentalitet og ikke-integrerbarhed! 😶

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: