Humor er tragedie + tid

Min far var elitegymnast og rejste rundt i Europa og lavede opvisninger. Selvfølgelig var han også på Ollerup Gymnastikhøjskole. Dét lød sjovt, så selvfølgelig skulle jeg også lave gymnastik. Jeg startede som 5-årig. Til gymnastikopvisningen havde jeg så travlt med at vinke til min mormor, så jeg ikke opdagede, de andre var løbet ud, og jeg stod alene på gulvet i Idrættens Hus, men ellers fik jeg ikke bemærket mig uheldigt. Gymnastikken var virkelig noget at være sammen om. Om foråret var man i Vingsted Centret for at se timevis af opvisninger. Jeg husker især de lange lakridskonfektstænger, som man nu kan købe i stakkevis på alle tankstationer. Jeg tænker altid på gymnastikopvisningerne, når jeg ser dem. Men jeg husker selvfølgelig også især de gode hold til forårsopvisningerne. Juniorholdet, rep.holdet og efterskolerne. Når fanebærerne kom gående og folk rejste sig. Der er nu noget over sammenholdet sådan en dag også selvom, man med rette kan tænke sit over holdånd i gode og knap så gode situationer, hvor faner er involveret.
Alt åndede fryd og gammen indtil, jeg selv ville på juniorholdet. Det måtte jeg selvfølgelig gerne. Man skulle også gå på et lokalhold, så jeg gik til gymnastik i Højen, og så var vi nogle, der kørte sammen indtil træning om tirsdagen på juniorholdet. Jeg var ikke god til det. Jeg vidste det godt, og det gjorde de andre også. Også træneren, så jeg stod altid bagerst midt for. Der, hvor man fra alle sider mindst kunne se mig.
De sidste skal blive de første, og der var én opvisning med køller, hvor de bagerste skulle stå forrest, hvorefter de skulle løbe ned, hvor de hørte hjemme – bagerst midtfor. Pernille og jeg stod forrest og med vores neongule køller, skulle man snurre dem op foran sig og så ud til siden og ned. Det gik så fint, og jeg svingede dem rundt – og ramte Pernille i hovedet, så hun besvimede. Så kom der nogle samaritter og hev hende ud, og i et par sekunder stod jeg helt forrest, indtil jeg heldigvis kunne løbe ned bagved igen. Dér stod jeg i sikkerhed indtil sjippeserien. Jeg sjipper ret godt, men pludselig hang sjippetovet fast. Da jeg kigger mig bagud, står der en 2 meter høj blomsteropsats med jernstænger lige foran den dør, som jeg stod foran. Det ville være alt for pinligt at gå hen og løsne tovet, så jeg beslutter mig til med min stærkeste harmonikaarm at give et kort hårdt ryk, og så ville den nok gå fri. Som tænkt så gjort, men sjippetovet slap ikke, men det gjorde blomsteropsatsen – altså fra jorden. Pas på, råbte jeg, inden den bragede ind mellem de turkisklædte gymnastikdragtpiger. Pigerne løb ud til hver sin side, og der stod jeg med en blomsteropsats i snor.
Året efter stadig til forårsopvisning i Vingstedcentret, skulle vi lave en balanceserie. Vi havde hver fået et stort koboltblåt stykke stof, som vi skulle sy til en firkant med hul til hoved og arme. Altså en meget firkantet kjole om man vil. Jeg havde også været i gang med symaskinen og fulgt opskriften nøje. Jeg havde bare ikke tænkt over, mit hoved er noget større end gennemsnittets. De blå ”balance-kjoler” lå nede ved bagvæggen, og da vi på rette tid i opvisningen løb ned for at få dem på, gik det op for mig, at jeg ikke kunne få den over hovedet. Da jeg så ville tage den af, var jeg kommet til at jokke op i den, så det gik heller ikke. De andre piger løb ud på gulvet mens jeg, som et blåt spøgelse væltede rundt langs bagvæggen. Den dag var det mig, der blev hentet af samaritterne.
Jeg havde ikke lært lektien og tog på en gymnastikefterskole. Jeg valgte ekstra gymnastik, så jeg havde 8 timer i alt om ugen. Aldrig har en teenager kigget så meget på uret som mig i de timer.
Jeg har lært hjemmefra, at begynder man på noget, skal man gøre det færdigt, men hvornår er man færdig med at lave gymnastik? Jeg var efter 11 år. Og efter det fandt jeg ud af, jeg var meget mere social anlagt, end jeg troede. Det var også nemmere at få venner efter, jeg ikke stod nede bagerst midtfor længere.

Jeg tror, det var Einstein, som sagde, man ikke skulle dømme en fisk på dens evner til at klatre i træer.

2 Comments

  1. Jonna Pallisbo siger:

    Kære Mette Kathrine, er vild med dine causerier og hvor kan jeg genkende meget, altså forældremetoden. Du må gerne deltage men du gør sæsonen færdig!!!
    Tusind tak for alle koncerterne med Dwight, lykkes mig at se/høre 3 af dem, håber så meget at få lejlighed til at møde ham igen, men bliver nok i usa.

    Liked by 1 person

  2. tullerikken siger:

    Kære Mette. Så startede du min dag med muligheden for at grine – ikke af dig, men af din måde at fortælle på. Sådan kunne jeg godt tænke mig at starte dagen hver morgen.😀

    Du skriver / fortæller så situationen står fuldstændig tydelig for mit indre blik.

    Du har ret, det er et Einstein citat:

    Alle er genier, men hvis man dømmer en fisk ud fra dens evne til at klatre i træer, vil den hele sit liv tro at den er dum.

    Jeg har en lille bog, hvor jeg skriver gode citater / sentenser i. Her så jeg, da jeg ledte efter Einsteincitatet, som jeg havde stående i bogen lige et par, som du lige får:

    Der findes ikke fiasko, der findes kun læring. Så længe du lever, kan du lære, så tillad dig selv at fejle.

    Det er menneskeligt at fejle…. og når du fejler så HUSK på: Du kan godt begå fejl og stadigvæk være : GOD NOK.

    Så kommer der en sjov:

    Tænk positivt,det holder dig ung. Jeg væltede ned ad trappen i dag og tænkte: Wow, så hurtigt har jeg ikke bevæget mig i flere år.

    Jeg glæder mig allerede til dit næste brev. Kærlig hilsen Ulla

    man. 20. maj 2019 07.37 skrev Mette Kathrines blog :

    > Mette Kathrine Jensen Stærk posted: ” Min far var elitegymnast og rejste > rundt i Europa og lavede opvisninger. Selvfølgelig var han også på Ollerup > Gymnastikhøjskole. Dét lød sjovt, så selvfølgelig skulle jeg også lave > gymnastik. Jeg startede som 5-årig. Til gymnastikopvisningen havde jeg så” >

    Liked by 2 people

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: