Medsøstre

Medsøstre – findes der også modsøstre? Hvis der gør, må det være dem, der bliver omtalt i Kvinde er kvinde værst. Dem møder jeg nu sjældent. Men jeg har mødt nogle medsøstre!

Senest skulle jeg spille på Teaterbygningen i Køge. En uge inden dukker der en facebookbesked op: Hej Mette Kathrine, har du brug for jeg kigger efter Emil, når vi ses på torsdag? Mit hjerte udvidede sig i en varm langsom eksplosion. Jeg har ikke vekslet mange ord med kvinden i den virkelig verden, men vi havde fulgt lidt med hos den anden på facebook. TÆNK, at nogen spørger om sådan noget. Jeg blev bare så glad! Under selve jobbet legede kvinden, hendes veninde og Emil. De holdt og underholdt ham også inde i koncertrummet, så de også kunne høre med, og Emil kom med nogle små pludrende lyde, men uden at forstyrre nogen. Da jeg var færdig med at spille, var Emil faldet i søvn i armene på sin nye tante.

Nu er jeg jo ret glad for min mand, men også bare det at have en mand. Jeg har den dybeste respekt for enlige forældre, og jeg FATTER ikke, hvordan de får det hele til at hænge sammen. Man mangler jo konsekvent mindst én arm. Men sidst det for alvor skete, kom der også en medsøster. Emil var for lille til ret meget andet end at hænge i en bæresele på min mave. Det gik rigtig fint med at købe ind hos den lokale købmand. Man kan jo sagtens bære rundt på baby og proppe i vognen, men da der så var betalt og det hele var pakket i poser, begyndte jeg at svede. Inden jeg havde fået spurgt kassedamen færdig, om jeg måtte stille en pose og hente den om lidt, kom der en dame. Hun tog min pose og sagde: Jeg følger dig lige ud til bilen.

Jeg har prøvet alt på Molslinjen, (undtagen at købe en BlueClass-billet) men lige meget hvad, kommer jeg altid sidst ombord på færgen. Der står man så og har Emil på armen og vil virkelig gerne sidde ned. Jeg anerkender, at en dametaske skal bære på meget, men at de også skal have et sæde… Jeg tror egentlig mange gerne ville have tilbudt mig at sidde, men mobiltelefonen gør jo at duknakkethed er det nye sort. Der var én kvinde med flot holdning og et imødekommende smil. Jeg havde optimistisk også købt mig en kop kaffe. Skal jeg ikke holde din søn, så kan du drikke din kaffe! Åh, hvilken lykke.

TAK MEDSØSTRE! Jeres overskud er til stor inspiration og mine celler virrer af taknemmelighed ❤

1 Comment

  1. Vagn Dahl Hansen siger:

    Da jeg snakkede med dig på Teaterbygningen i torsdags, spurgte jeg, hvem de to unge damer, der passede Emil, var. “Det ved jeg ikke rigtigt”, svarede du! Hold da op for en god historie.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: