Forsvarsadvokat og visesanger

Jeg var kommet til at udtale mig positivt om visesang. Hvordan og hvorfor skulle jeg gøre andet, når nu jeg spiller i visetrioen Zenobia. P1 morgen opsnappede det og ringede og spurgte, om det var rigtig,t at visesang var ved at blive populært. Populært og populært – jeg snakkede vist lidt uden om og sagde, at de folk jeg spillede for virkelig godt kunne lide viser.
Selveste TV-avisen hørte med og ringede senere på dagen, om jeg kunne komme til København og lave et indslag. Det kunne jeg godt. Vi skulle mødes hos forsvarsadvokaten Jørgen Jacobsen (1919-2016) som var æresmedlem hos Visens Venner.

Jeg ankom heldigvis lidt før de 2 journalister, så vi i ro og mag kunne hilse på hverandre, og vi havde fået besked på at finde en sang, vi kunne fremføre sammen. Jeg husker det som om, Jørgen var 92 år, da vi mødtes. Jeg fik en kop kaffe serveret af en rigtig porcelænskaffekop. Jeg spurgte til et maleri, han havde. Det var et ægte Asger Jorn-maleri. Han havde fået det efter at have ført hans sag i forbindelse med en skilsmisse. Jeg har også været forsvarer for Jønke, fortalte han, men der fik jeg bare penge.
Vi nåede lige at snakke om hvilken sang, vi skulle fremføre. Jørgen foreslog Der går min klasselærer. Gips – mit TV2-repertoire er rimelig rustent, så jeg fik heldigvis et andet forslag igennem med Barndommens land.

Så ringede det på døren, og de 2 journalister dukkede op sammen med en minutplan. Men der kunne de godt tro nej. Den pensionerede forsvarsadvokat og ikke pensionerede visesanger insisterede på at servere kaffe af de rigtige kopper, tandsmørsboller og fin kage, inden de måtte filme noget som helst.
Vi fik lavet en fin udgave af Barndommens land og fik hele 2,5 min i TV-avisen. Dog i løbet af påsken og med vældig godt vejr, så jeg husker det ikke som om, hele landet så med.

MEN jeg fik dog en mail fra en rapper som gerne ville lave noget samarbejde med en vise-komponist. Det blev aldrig til noget med rapperen, og jeg ved stadig ikke, om jeg vil kalde visesang for populært, men det er da lige før i disse år med Alsang 2020. Verden er på nogle måder i bedring.

2 Comments

  1. tullerikken siger:

    Kære Mette. Tak for endnu en sjov historie fra dit spændende liv. Jeg erindrer slet ikke, at jeg har set indslaget – eller det har jeg ikke, for så havde jeg husket det.

    Sjovt med rapperen – egentlig vil rapperen vel det sammen med sin tekst, som visesangeren vil, men det er blot to forskellige udtryk der bruges ???

    Hvad fik dig til at få ideen med den lille fortælling ?

    Jeg vil lige fortælle dig en sjov oplevelse, jeg havde i går i Bredballe Kirke. Vores nye præstevikar blev indsat og af den grund var jeg i kirken – jeg ville gerne se giraffen. Der var imidlertid også barnedåb, og som du sikkert kan tænke dig, var der så også små børn, der havde lidt svært ved at sidde opmærksomt og stille og uden at gøre væsen af sig hele den stive time , sådan en begivenhed strækker sig over.

    Efter præludiet hørte vi en klapsalve……..du kan tro Lille Emil fik en kærlig tanke 😍

    En af mødrene gik på et tidspunkt ud med den lille fyr. Det var rigtig fint, for da de kom ind igen var han klar til at sidde fint på bænken med hovedet den “forkerte” vej. Han havde fået øje på korpigerne, der garanteret heller ikke kunne stå få det kære lille væsen. Han smilede og vinkede i et væk til gudstjenesten var slut. Jo, gudstjenesten vil jeg huske længe – måske ikke så meget pga.prædikenens indhold som pga. den lille fyr.

    Kærlig hilsen til jer alle 3 Ulla

    man. 29. jul. 2019 10.25 skrev Mette Kathrines blog :

    > Mette Kathrine Jensen Stærk posted: ” Jeg var kommet til at udtale mig > positivt om visesang. Hvordan og hvorfor skulle jeg gøre andet, når nu jeg > spiller i visetrioen Zenobia. P1 morgen opsnappede det og ringede og > spurgte om det var rigtigt at visesang var ved at blive populært. Populært > og” >

    Like

  2. Susanne siger:

    Kære Mette Kathrine, du er så god til at fortælle. Så morsomt og livlig – tusind tak. Mon visesang er ved at blive moderne? Det kan da godt være. For der står en vis respekt omkring dem, som kan. Når jeg hører nogen fremføre en vise eller ballade, så lytter folk. Også andre end mig 🙂 Nogle bliver overrasket, at der er en som synger uden et ark papir foran sig. Andre synes teksten er ukendt. Andre undrer sig måske, at der ER en tekst, man kan lytte til. Men jeg føler, at der opstår respekt og anerkendelse. Det er jo første skridt til at noget bliver populær, tænker jeg. Måske ikke med 40.000 tilhører på en gang, men det passer jo heller ikke til en vise. Jeg håber, at DR snart ringer til dig igen! Mvh Susanne

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: