Jensen & Bugge

Jeg er født virkelig langt ude på landet. Vi havde dog krager, men ikke altid en sneplov, for 50 meter væk lå kommuneskiltet, så det var af og til vores lille vej blev overset. Men pyt skidt, når man har en far, som har en rendegraver (der hed Hugo) Skolebussen kom heller ikke helt den vej. I mange år skulle man cykle 3 km ud til bussen og være i god tid, for der kunne godt være lidt udsving i køreplanen. Når man så så bussen trådte man ud til vejen og viftede med armene, så chaufføren kunne se, han skulle holde. I nyere tid er der vist kommet en busskur. Sikken bekvemmelighed.
Vi var en lille flok børn, der stod der, men vi talte aldrig sammen hver morgen de 10 år, det stod på.

Der gik nogle år, og så kom jeg på Det fynske musikkonservatoriums folkemusiklinje. Vi var en 9-10 stykker der søgte ind, og der blev udvalgt 4 til vores klasse. En russisk sangerinde, en skotsk violinist…….. drengen ude fra skolebussen og så mig. Vi havde mange fag sammen på årgangen, og vi havde ikke altid samme interesser, for selvfølgelig ville den russiske sangerinde gerne spille ting fra sit hjemland, sådan havde den skotske violinist det også, og så kiggede Kristian, som han hed, og jeg på hinanden, og det ville vi selvfølgelig også, så lavede vi duoen Jensen & Bugge, som i udgangspunkt spillede jysk. Endnu større blev glæden ved at finde ud af, der havde været en spillemand på Tiufkær Mark. Det var lige nøjagtigt den lille plet, hvor vi havde stået på skolebussen. Spillemanden, Mads Nielsen havde efterladt sig en nodebog, der var dateret til 1840 med de fineste melodier. Det var lige vand på vores mølle, at man ikke behøver kigge til Sverige, Balkan eller Irland for at finde de fede melodier. Man kan bare tage bussen 😉



Vi har spillet sammen i 18 år nu. Tænk hvis vi var blevet prikket på ryggen dengang og havde fået at vide, vi ville komme til at spille professionelt i både ind- og udland. Fra Sydkorea til hele USA, fra landsbyer i Færøerne og skove på Vancouver Island til fitness-center-koncert og store koncertsale.

Vi snupper mindst 18 år til med den traditionelle folkemusik. Det er jo SÅ sjovt selv at komponere, men det er jo svært at hamle op med en polka, der er blevet finpudset de sidste 200 år 😊🎶🎻

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: