Lidt kongelig har man vel lov at være

Det er især et citat min mormor yndede at bruge. Hun kunne godt lide store sommerhatte og blev af og til af børn forvekslet med Dronningen. Men jeg kan nu også være med 🙂

I sidste uge skrev jeg her på bloggen om vores koncerter i forbindelse med VM i Sydkorea i fodbold. En af de sidste dage skulle vi spille til en reception på et af nabohotellerne. Vi i bandet var kommet i god tid for at lave lydprøve. Midt i lokalet stod Den lille havfrue hugget ud af is. Det var så meningen, at den som en del af kunstværket skulle smelte. Jeg fortrød sådan, at jeg ikke havde mit kamera med (sådan et med film 🙂 ) Jeg ville hente det og startede allerede inde i lokalet med at småløbe. Henne ved indgangsdøren tog jeg kækt fast i dørkarmen og ville svinge mig løbende ud af døren. Men SÅ ramte mit hoved ind i noget: Prins Joachims brystkasse. Jeg blev SÅ paf, at jeg stoppede midt i døren og blev stående. Prinsen skulle jo ind, så efter lidt tid drejede hans følgesvend mig en kvart omgang, så de kunne komme forbi.
Lidt senere på dagen kom den danske konsul og spurgte, om vi ville hilse på Prinsen. Vi fik at vide, man skulle bukke og sige: Mig en ære Hans kongelige højhed. Da det blev min tur til at bukke, kom jeg til at starte med Højhed, og så kunne jeg jo ikke komme videre. Nå, men vi har jo også hilst allerede så: hej hej, svarede Prinsen. Næste dag var jeg den eneste som Prinsen genkendte, så han kom hen og sagde Tak for sidst!


Jeg underviste nogle somre i harmonika på Livsstilshøjskolen i Gudum. Samtidig fik min trio Zenobia et job, hvor vi skulle spille til indvielsen af Renbæk Fængselskirke. Der var for langt til, at jeg kunne nå det. Men min snarrådige mand klarede den ved at ringe til Mustafa, som fløj en lille Cessna. Jeg blev hentet lige uden for Lemvig og sat af på en majsmark tæt ved fængslet.

Man behøver ikke slukke sin telefon i en Cessna. Jeg ringede både til Johs og tog selfier 🙂

Der var ingen gardiner indtil Zenobias backstage/omklædningsrum, og det vidste de indsatte, så de stod ude i buskene og kiggede, mens vi klædte om.
Det var utrolig varmt den dag. Der var 12 præster, som alle sammen skulle sige noget og selvom, der var en minutplan, virker den jo ikke, når man ikke holder den. Planen skred 35 minutter (ret lang tid for en fængselskirke-indvielses-gudstjeneste) På et tidspunkt kom Dronning Margrethe ilende rundt om hjørnet om til vores backstagelokale, tog Johs’ vandglas som stod på bordet og skyllede indholdet ned og gik ind i kirken igen.
Så kongelig behøver man alligevel ikke være, når man er tørstig 😉

Mette i lilleprik-kjole. Dronningen i storeprik-kjole 🙂




1 Comment

  1. booking@givebedandbreakfast.dk siger:

    God læsning

    Få Outlook til iOS

    Like

Skriv et svar til booking@givebedandbreakfast.dk Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: