80 spillemandsbesøg på et år

Jeg småbrokkede mig til min harmonikalærer Carl Erik over, at Dansk Folkemindesamling havde været så flittige i 70erne og 80erne til at besøge spillemænd rundt omkring, men nu var det som om, det var ebbet ud. Jeg spurgte en gang en af de tilknyttede: Vi indsamler ikke hos eget mundvand, lød svaret. Hmmm… Carl Erik havde en anden vinkel på sagen: Så gør det selv! Hvis man ville bevare brokkefriheden, så havde han nok ret – jeg måtte selv gøre det. Jeg spurgte ham, hvor jeg skulle starte. Start med Benny E. Andersen, det vil helt sikkert gå godt.
Det sværeste for mig var at ringe uden anden grund, end jeg bare gerne ville møde ham. Men det fandt jeg heldigvis ud af, var noget, de fleste mennesker godt kunne forholde sig til.

Benny E. kendte jeg bedst fra nogle gamle julekalendre. Hans skæg, røde harmonika og en hånddukke af en slags var printet ind på nethinden inden mødet. Vi faldt i så god snak/spil, så han spurgte, om ikke jeg ville indspille nogle af hans melodier. Jeg fik en hel cd-rom med hjem med noder og valgte mine favoritter ud.

En anden fra min første besøgsrunde var Vagn Dahl Hansen i Køge. Hans navn havde jeg set på et utal af smukt håndskrevne noder, men jeg havde aldrig mødt ham. Han vidste i hvert fald heller ikke umiddelbart, hvad han skulle stille op med mig, så han havde hentet naboen Søren Lond, så de i det mindste var to 🙂 Senere hen blev han en af mine allerbedste venner, og det har holdt nu i 17 år.

Jeg fandt ud af at folkemusik nogle gange handler mere om livet end om musik, så det undrede mig ikke, at besøget hos violinisten Mylle mest handlede om whisky, Tor Nørtranders’ Mærk verden og så hans meritter sammen med Cæsar.

På Christiania fik jeg en rundvisning på Pusher Street og fik opskrifter med hjem, (jeg hverken ryger eller spiser hash) men med besked om, at det her skulle jeg prøve, EFTER jeg havde fået min uddannelse!

I Thy fik jeg så meget kringle, så jeg var tæt på at skamme mig. (kun tæt på)

Da jeg havde besøgt en 10-20 forskellige spillefolk, begyndte jeg selv at få henvendelser: Du må da også gerne besøge mig!

Det gik op for mig på et tidspunkt, at man fra konservatoriet kunne søge fordybelsesår, hvor man stadig fik SU, og da jeg så sendte en ansøgning og beskrev mine spillemandsbesøg, fik jeg det godkendt, og SÅ tog det ellers fart. Jeg fik kun 2 afslag – fra Hardy Thomsen og fra Povl Dissing, men skæbnen ville, at jeg har besøgt dem begge senere og også spillet en hel stribe jobs sammen med Hardy, men måske mere om det en anden gang.

Noget jeg heller ikke havde luret fra starten var, at hvis man havde et særligt nærværende/givende/sjovt besøg, så ønskede man jo fra begge sider at gentage det, og så meget tid findes der desværre ikke i nogens kalender 😦

Har du ikke optaget dine samtaler? er jeg så tit blevet spurgt om. Joo… men først ved 2. besøg. Jeg havde og har stadig ikke evnen til at dykke lige så dybt ned i samtalen med en snurrende mikrofon mellem mig og samtalepartneren, hvis ikke jeg kender vedkommende. Men jeg har nogle rigtig sjove samtaler båndet på minidisc…

Jeg har holdt kontakten med rigtig mange fra mine besøg. Jeg har desværre også været til en del begravelser.

For små 2 år siden besluttede jeg mig for at lave en samtalebog med nogle af dem, som jeg fandt, havde en særlig forbindelse mellem sig.

Jeg havde planlagt bogen til at være færdig, men det tog simpelthen længere tid at være på barsel end først beregnet… Men den kommer – jeg er over halvvejs 🙂

1 Comment

  1. booking@givebedandbreakfast.dk siger:

    Dejlig læsning

    Hent Outlook til iOS

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: