Rigsspillemand

Når jeg til koncerter fortæller om spillemanden Evald Thomsen, plejer jeg at sige, han var en slags statsansat spillemand. Jeg tror nok, han selv sagde, han var rigsspillemand, men sandheden var, at han fik en løn fra Folkemusikhuset i Hogager, og dé var statstøttede. Jeg plejer også – med et glimt i øjet – at sige, jeg synes, det er en fremragende idé med statsansatte spillemænd.

Siden 2016 har jeg kunnet kalde mig rigsspillemand. Folk spørger mig tit om, hvad det er eller om der så følger en pose penge med. Dét svar er let, for det gør der ikke. For mig er titlen både en ære, men også lige så meget en forpligtelse. Jeg blev rigsspillemand i vestjysk traditionsmusik efter en spillemand/forbillede/folkemusiker, som hedder Lilian Vammen. Hun er 5. generation, der spiller familiens musik. Men hvad kan jeg gøre for den vestjyske musik og tradition? Jeg kan jo først og fremmest blive ved med at spille den. I mine øjne/ører er det det eneste, der udvikler og dermed bevarer musikken, det er at bruge den. Hvis man tænker på sit talte sprog (og man er over den pure ungdom) så kan man jo se/høre at sproget forandrer sig – og det uden man har gjort andet for det, end at bruge det. Sådan, synes jeg også, det er med musikken. Men i ny og næ kan musikken jo også godt få en saltvandsindsprøjtning, og det pønser jeg lidt på, hvad det skal være…

I Sverige har man haft en rigsspillemandsordning i over 100 år og ude fra set, går det jo også ret godt med den svenske traditionelle folkemusik.
Det skal det jo også med den danske tradition! Men alligevel kan jeg huske, jeg tænkte Åh NEJ, da jeg hørte, danske spillefolk skulle til at gå til prøve for at blive rigsspillemænd. Ville der blive gjort træls forskel på dem, der var rigsspillemænd, og dem der ikke var? Men jeg ville heller ikke være hende, der ikke stillede op, når så mange andre af mine kolleger gjorde.

Nå, men det endte jo godt for mig, og nu er der 22 danske rigsspillemænd. Om jeg er blevet lykkeligere? Næ, men det ser da godt ud på CV’et, så det er jo noget, jeg kan bruge reklamemæssigt og som før skrevet, så pønser jeg på, hvordan jeg skal “overfalde” mit musikalske Vestjylland.

2 Comments

  1. Elisabeth siger:

    Kære Mette
    Tak for dine dejlige skriverier. Jeg læser dem med fornøjelse.
    Lige en lille rettelse. Både Evald og Ingeborg endte faktisk med at komme på Finansloven. Som de eneste traditionelle.

    Like

Skriv et svar til Elisabeth Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: