Radio/Julies Sprog/diversitet

Jeg får ikke hørt radio, sådan set heller ikke set tv eller læst alle de bøger jeg gerne ville…
På internettet er jeg nok bedst til at orientere mig via overskrifter. Jeg er dog lige begyndt at læse den fremragende avis Zetland (kan anbefales)
Men selvom jeg analfabetisk ikke får fulgt med i de medier, som så mange andre gør, er det ikke gået min næse forbi at Radio24syv lukker. Jeg kan ikke sige at jeg kommer til at savne den, for jeg hørte den ikke, men diversitet er jeg stor fortaler for i alle henseender. (og faktisk blev jeg interviewet til Radio24syv i forbindelse med Dwight Lamb var i Danmark for nogle år siden)
(Jeg er mærkelig nok alligevel velfungerende og til tider faktisk lykkelig – også selvom jeg ikke benytter mig af før nævnte tilbud)

Om aftenen, når Emil endelig sover, så kan jeg godt bare sidde i en stol (hvis ikke jeg er ude at spille) eller også skriver jeg på min bog. Jeg har lige været ved at gennemskrive mit interview med Benny Holst. Han skrev sangen Julies Sprog til sin mormors 75 års fødselsdag. Mormoderen var traditionel sanger.
Her kommer der lidt fra interviewet:

Det sprog tog man fra os
og gav os en snak,
linjen er sløret men klar,
det er lettest at holde et folk i skak
som sket ingen sange har.


Har de kun de 4 samme plader i radioen? De spiller det samme HELE tiden, og det er nok det, jeg mener med, at det er et sprog, de dikterer os. Vi skal høre lige nøjagtigt den lille blok, som er inde lige for tiden. Og noget helt andet – kvaliteten er ufortalt. Jeg synes ikke, det har musikalsk kvalitet i forhold til den måde, jeg er vokset op med musik på: Med min mormor som sang, men fanden fløjteme også med Giro 413. Der var nogle kvaliteter, som ikke er at finde i radioen i dag, men det må stå for min regning.

Jeg siger ikke nødvendigvis, at man skal have sådan et sprog. Sproget er også måden at gøre det på – og inderligheden. Der ligger et direktiv i, at sådan skal det være. Det skal du høre. Med folk, som synger selv, kan man have fornøjelse af at høre noget inderlighed.
Det er den, der mangler.

Så det er et spørgsmål om at finde vej ind – eller tilbage, om man vil.

(Citat slut)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: