To forskellige harmonikaspillersker – og dog så ens…

Tuulikki er lige taget hjem – og jeg sov 3 timers middagslur. Det har nemlig været en helt fantastisk og også lidt udmattende uge.
Normalt får jeg ikke komponeret, når jeg har travlt, men her har inspirationen nærmest kommet flydende i en lind strøm, så jeg fik nedskrevet flere skitser inden luren.

Vi har spillet over det meste af landet. Og for udsolgte eller næsten udsolgte huse. De fleste af publikum har nok godt vidst, hvad de skulle forvente af mig, men ikke af Tuulikki. Jeg havde fornøjelsen af at sidde med en ipad-mixer og styre rumklang og lidt mere, når Tuulikki spillede, så jeg havde nem adgang til at betragte publikum. Ved en af koncerterne havde hun kun spillet 2 minutter, da en mand utålmodigt kiggede på uret. Musikken startede også som en følelse, men bevægede sig hen til et melodisk tema og så satte personen sig trygt tilbage i sædet igen. Sådan gik det lidt i bølger, kunne jeg se, men hvor er det herligt at både kunne udfordre publikum, men også kunne gøre dem trygge igen ❤

Vi spillede en enkelt skolekoncert og igen blev jeg imponeret af børnenes åbenhed. Tuulikki spillede et nummer, som hun havde skrevet til og i den sydestiske skov. Men det fortalte hun ikke inden, hun spurgte børnene om, hvad de troede musikken handlede om. Det første svar var “vind” og det næste “skov”. Respekt børn!


Da jeg startede med at spille harmonika og folkemusik, så var jeg lidt alene i min aldersgruppe. Og også i mit køn. Jeg tænkte ikke så meget over det, for det var bare sådan det var, men det har godt nok været hyggeligt at køre rundt i landet sammen med en ligesindet. F.eks. har jeg ikke før haft mulighed for at diskutere graviditet som harmonikspiller (og jeg har selvfølgelig ikke prøvet at være en mand med ølvom, men jeg tror altså IKKE det er det samme 😉 )


Emil var med på job de første 4 dage. Når Tuulikki varmede op inden en koncert var det med Bach. Når jeg varmede op, var det med tag-fat. Men sådan er det jo så forskelligt med ens vilkår. Emil klarede det super godt og begyndte at sige “tankstation” som et nyt ord. Mit liv er jo ikke på den måde blevet meget anderledes af at blive mor. Jo, det er meget mere kærlighed og meget mindre søvn… men jeg kan jo nogenlunde det samme, som inden han blev født – det tager bare 3 gange så lang tid – og også 3 gange så lang tid at komme sig igen.

De lange bilture blev brugt på at snakke om livet. På den måde fandt vi jo også ud af at vi absolut ikke var konkurrenter, men derimod kolleger. Og hvor er det en meget rarere fornemmelse.

Nu vil jeg gå ind og komponere videre på “Flaget og himlen”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: