Herfra min verden går (Bali del 2)

Onkel Joakim og Fætter Guf landede engang på den planet omme bag ved Pluto (??…!!) Planetens beboere lavede så lidt som muligt. Hvis man lå i skyggen under et træ, rejste man sig ikke for at plukke et æble. Man ventede til æblet faldt direkte ned i hånden på en. Onkel Joakim kunne slet ikke have det, så han tog arrigt en Y-formet kæp og rystede træet, så alle æblerne faldt ned i hovedet på de hvilende. Men ikke nok med det: mængden af æbler fik de hvilende til at rulle ned ad bakken. På den måde opfandt de hjulet og på rekordtid gennemgik planeten til Onkel Joakims store fornøjelse den industrielle revolution. Men med det kom også konkurrence, krige og splid.
Onkel Joakim og Fætter Guf står og betragter hele cirkusset og Fætter Guf konkluderer, at hvis han havde fundet den Y-formede kæp, ville han have boret den ned i jorden og brugt den som en stol, for så havde planeten måske beholdt sin ”dyd”.

Vores første uge på Bali har lidt båret præg af, at man godt kunne tænke sig at ruske et æbletræ, så folk kunne blive rusket lidt. Men i virkeligheden har det været os, der skulle afruskes. Det tager bare nogle dage at komme helt ned i gear. Selvom nogle af de arbejdende går umanerlig langsomt, så får de lavet en hel del alligevel. Jeg kan huske på Cuba, hvor en mand gerne ville bygge, men der var ikke til at få mere cement, så der stod så hans halve hotel. Sådan er det ikke her. Bevares -ikke langt herfra på stranden ligger et fordums helt fantastisk hotel. Der bor kun et ældre hollandsk ægtepar, som de sidste 26 år har været her et par måneder om året. De fortalte, at hotellet lige så langsomt er lukket ned, og der er nu kun 10 værelser i stand ud af 68. Ejeren bor i Jakarta og betaler 5 folk for dagligt at rense poolen og feje stierne for blomster.

Det koster 150 kr. om dagen at leje en bil. Johs har kørt bilen. Man skal nemlig være rimelig vaks ved fodpedalerne her. Man kører i venstre side, og så kommer der hver kilometer en mini lastbil, som kun kører 20-30 km i timen, som man så overhaler. Men alle ved, det er sådan, så man passer hele tiden på dem, der overhaler mod en. Slalom og opmærksomhed.

Heldigvis læste vi hjemmefra, at man roligt kunne spise fra gadekøkkenerne. At spise en grillet majskolbe med smør og et bundt kyllingespyd med peanutsauce. Eller samosaer. Og så til dessert en pose med frisk frugt.

Johs forstår at pakke til en bekvem ferie. Helt fantastisk og også lidt sjovt har der været rugbrød og havregryn med til hele turen. Hjemme er jeg også så enormt heldigt at få serveret en portion havregrød med frisk frugt på. Det har jeg også fået hver morgen her, men frugten her har set noget mere eksotisk ud: ananas, banan, passionsfrugt, dragefrugt, rambutan og slangeskindsfrugt.

Oppe omkring Ubud bor Gamang King. Jeg fandt nærmest ikke helt ud af, hvordan det hele hang sammen, men der var en billedskærerskole/famous snitterman-skole med HELT fantastiske kunstværker. Nogle af tingene havde taget 3 år at lave og kostede omkring ½ mil. kroner. Men som han sagde, så med så meget kunst, så var mange mennesker interesseret, men ingen ville investere. Han solgte nu nogle af de lidt mindre ting, mens vi var der. Emil var mest interesseret i gude-figurerne og råbte grrrr når han så dæmonerne. Guderne kender man også fra Indien, og i hver en gudestatue var der en dæmon. De hørte sammen, fik vi fortalt. Sådan er det nok også med de fleste mennesker…
Omme bagved Æ snitter-skol’ var der et galleri, som tilhører Hans Krull og et musikstudie, som er Viggo Sommers.
Vi fik tilbud om overnatning, hvilket vi takkede ja til og delte et par lokale øl med Gamang King og en af hans veninder. En amerikansk pige, hvor man sagtens kunne bilde folk ind, hun var min søster. Hun flippede lidt over, at jeg havde været i Portland, Oregon, hvor hun boede, og hun havde til gengæld været i Aarhus.

I går havde Johs og jeg bryllupsdag. Ja, det har vi hver måned den 14. Når vi husker det, fejrer vi det. I går stod den på kold hvidvin, røget marlin og hummer på terrassen. Selvom pengene rækker noget længere her, havde Johs en imponerende regning på 1.000.000 bali-penge med hjem sammen med maden.
Ude godt, men hjemme bedst, så vi vender snuden hjemad i morgen.  

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: