En utroverts bekendelser

(eller: En dag i en musikers Coronaliv)
Efter artikler og klummer at dømme er det trendy at dele folk op i introverte og ekstroverte. Min søster mener, jeg er utrovert (en introvert, der agerer ekstrovert?!) Måske er det derfor, det passer mig glimrende, at man på Molslinjen i disse Coronatider kan blive siddende i sin bil. Det har jeg ALTID haft lyst til i stedet for at sidde på en færge med utroligt mange mennesker, lyde og indtryk. Ja, så nu sidder jeg så nede i min bil i fred og ro med en kop kaffe og min computer.

Jeg startede ellers dagen med et havbad. Da jeg var 15 år, satte jeg som mål, at når jeg blev 40, skulle jeg vinterbade. Det var så tilpas langt ude i fremtiden, så det var et ufarligt mål…. Men så var det, jeg fyldte 40 år i februar. Jeg har modificeret lidt på målet, så jeg starter sæsonen ved 7 graders varmt (koldt) vand – og den slutter formentlig også ved 7 grader igen.

Men nu sidder jeg jo så her på færgen på vej til København for at optage et online-bal. Det 2. af sin slags. Ideen opstod efter, at der havde været Fællessang – hver for sig i fjernsynet. Så blev min gode ven og spillemakker (igennem næsten 20 år!!) Kristian Bugge og jeg enige om, at vi ville lave Fællesdans – hver for sig. Man kan gå ind på Jensen & Bugges facebookside og finde en danseliste, så man kan øve sig, hvis man lyster. Det er også derinde kl et par minutter i 21.00, at der dukker en skærm op, hvor vi så spiller fra. Og så kan man danse med hjemme i stuen. Sidst var det ganske rørende, at nogle folk sendte videoer, så vi kunne se at det rent faktisk virkede. Folk dansede med fra mange forskellige lande. Det kan nu noget det dersens internet.

Jeg glæder mig usigeligt til at spille med Kristian igen. Det kan noget at være gode venner og have spillet så længe sammen. Og bare det der sammen. Jeg synes ellers, jeg har tænkt MANGE senarier igennem i mit liv og musikerliv, men aldrig det, at man ikke må mødes.
Jeg har altid lidt snobbet tænkt, at jeg ikke spiller musik for opmærksomhedens skyld. Og det mener jeg næsten stadig, men opmærksomhed er jo også det, der sker fælles i dans eller koncert. Og dét savner jeg.
Johs (min søde mand) og jeg får heldigvis spillet lidt sammen, men Emil er ikke altid fan af folkemusik. (måske er det den manglende opmærksomhed til ham, der er træls) I hvert fald kommer han nogle gange løbende og med nærmest growlende stemme råber: STOOOOOP.
Den anden dag forærede jeg ham en lille rød harmonika i børnestørrelse, og da han åbnede kassen, sagde han: Nejjjj – nej tak. Og gik igen. Han vil hellere spille mundharmonika eller trommesæt 😉

Men som en utrovert er det skønt med fordybelse og ro derhjemme, men NU må det også være nok. Jeg glæder mig meget til musik i dag og håber vi ses online i aften.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: